Sådan adskiller man et Børma Armatur

 

Klik (her) for at se billederne.

 

Vores armaturer er af fabrikat Børma

Håndvasken:              Lux A1 7000  krom              VVS-nr. 70.1921.117

Køkkenvasken:          Lux A1 7018  krom              VVS-nr. 70.5721.104

Blandingsbatteri bruser:                  Lux A1 1510  krom              VVS-nr. 72.2230.104

 

Nødvendigt værktøj:

 

  1. en vandpumpetang (også kaldet en papegøjetang)
  2. evt. en lille rørtang
  3. en 2,5 mm sekskantnøgle (også kaldet en umbrako nøgle)
  4. noget til at lægge imellem tang og krom (f.eks. et stykke læderrem eller cykelslange)

 

Fremgangsmåde, skridt for skridt:

 

  1. Betjeningspinden skrues af løs med rørtang eller vandpumpetang (se billedet)
  2. Når betjeningspinden er fjernet, skrues pinolskrue løs med umbrako-nøgle
  3. Det er nu muligt at løfte overdelen af, men den binder måske på grand af kalkaflejringer
  4. Fjern den røde ring, som er en justerbar varmtvandsspærring
  5. Man skal nu forsøge at fjerne den øverste buede krom-ring, som er skruet uden på messing-møtrikken, men da der hverken er gribeflader eller kærv, så er det svært at gøre det uden at ridse kromen udvendig. Det er dog en trøst, at disse ridser er skjult, når overdelen igen er monteret. Krom-ringen kan sidde meget fast på grund af kalkaflejringer i gevindet. Børma anbefaler selv at fugte med en blanding af husholdningseddike og vand, som hældes ned oven i ringen. Det er min erfaring, at det kan tage adskillige timer, før det lykkes. Man kan også prøve med skrappere sager som f.eks. eddikesyre.
  6. Når kromringen er skruet af, har man adgang til messingmøtrikken, som er forsynet med to gribeflader. Messingmøtrikken fastholder den keramiske ”kartouche” som er selve lukkemekanismen, og som kan købes som en færdig enhed, hvis det er problemet at vandhanen drypper. Hvis problemet er, at der siver vand ned ad siden af armaturet, så kan man prøve at stramme messingmøtrikken. Der er i bunden ar den blå ”kartouche” nogle sorte gummipakninger, som skulle sikre tæthed imod armaturhuset. Prøv eventuelt at tage hele den blå enhed op for at sikre at ikke ligger kalkrester i bunden af hullet.
  7. Når den blå enhed genmonteres, så læg mærke til, at den har et par tappe, som skal ned i dertil hørende styrehuller i armaturet.
  8. Det hele samles i modsat rækkefølge, og forhåbent lig er det nu slut med drypperi eller sivende vand.

 

Det er muligt at Børma er et smukt armatur, men det er ikke særlig brugervenligt, når det skal skilles ad. Det var helt tydeligt, at Børma havde hørt den bemærkning før. Jeg har selv prøvet det på to armaturer, og begge fik nogle grimme ridser, som heldigvis ikke ses, når det er samlet igen.

 

God fornøjelse.

 

Kjeld #39

 

Se også Børma’s egen hjemmeside http://www.borma.dk/default_956.asp?pmode=show&pnr=331