Amsterdamhusene 

 - i centrum af Frederikssunds nye havnefront

Hjem

Nyheder Bygningen Beboerne Foreningerne Kommunen Aktiviteter Debat
Haveanlæg

16.10.2007

Plantedag 2007


Den 4. oktober havde Lotte #39 indkaldt til plantedag på fællesarealerne, og det var dejligt at se, at mange mødte op og gav en hånd med.

Hovedformålet var at der - som aftalt på generalforsamlingen i maj - skulle plantes to større træer på fællesarealet. Det blev til en serbisk søjlegran (picea omorica) som blev plantet i græsplænen nær flagstangen. Det er tanken, at dette træ skal fungere som vores fælles juletræ, og Flemming #29 har lovet at sørge for strøm til belysningen.

Derudover blev der plantet en atlas-ceder (cedrus atlantico glauca) i græsplænen foran rækkehusene, omgivet af et bed med hvide høst-anemoner (anemone hupehensis var. japonica)

Der blev også plantet forskellige blomstrende buske, bl.a. sommerfuglebusk (buddleia "Ellens Blue") og vinterjasmin (jasminum nudiflorim). Fra frivillige bidragydere var der afleveret hundredvis af blomsterløg, som blev fordelt i græsplæner og i bedene. Så nu glæder vi os til foråret.

Ved grillen blev paradisæbletræerne opstammet, og de eksisterende buske blev flyttet længere ind på græsplænen, hvor de ikke bliver ødelagt af vinterens snebunker.

Heldigvis var vejret dejligt, så der var mulighed for at afslutte anstrengelserne med en velfortjent forfriskning på terrassen.

Tak til alle, der - direkte eller indirekte - således har medvirket til at gøre vores fællesarealer lidt pænere.

Lotte #39                                                         Se alle billederne (klik her)